lørdag den 10. september 2011

De sidste "sommerdage"

Nu er den danske sommer vist overstået for denne gang. Og det inden den kom rigtig igang. Der er stadigvæk masser at lave i haven, men nu drejer det sig mere om oprydning og klargøring.

Vi er egentlig kommet håbløst bagud med haven, for vejret har ikke rigtig været med os. Samtidig har der så været en 40 års fødselsdag og masser at se til på mit arbejde........ Men så har vi jo heldigvis noget at lave her i efteråret.

Og der er selvfølgelig billeder.....:

Som man kan se, så er der da sket noget, men som sagt så har regnen ikke hjulpet stort.
De nederste to billeder viser min nye, fine grønthave. Den er bygget op af pallerammer med god muldjord og er omkranset af rionet, der er sat fast på pæle, som er banket godt og grundigt ned i jorden. Smart, hvis jeg selv skal sige det.

Nu, hvor vi går mod lidt mørkere tider, er det dejlig at kunne tænde stearinlys og nyde noget lækkert hjemmebag. Jeg har nemlig fået en Kitchen Aid røremaskine, som bliver brugt flittigt. Specielt efter jeg var forbi Meyers Bageri i Jægersborggade på Nørrebro... Hold da op noget brød. Jeg købte hans bagebog og har derefter været bidt af godt brød.

Det var alt for nu, I må have en dejlig weekend i det gode vejr.

Hilsen Havenyderen.

1 kommentar:

  1. Selvom billederne ser lidt "våde" ud, kan man sagtens se for sig, hvor smukt det kommer til at se ud, næste Fforår/sommer :-)) Tillykke med den runde dag... KH Pernille

    SvarSlet